Fri fragt ved køb over 500 kr.

Undervandsjagt - Regler & Lovgivning

January 5, 2026
Undervandsjagt

Undervandsjagt - Regler & Lovgivning

Som undervandsjæger skal du selvfølgelig overholde gældende regler og lovgivning for undervandsjagt. Selvom undervandsjagt er den mest bæredygtige form for fiskere, er der en række regler lovgivinger, man selvfølgelig skal overholde. Det er både for din egen sikkerhedsskyld, men også for at bevare den bæredygtige profil, undervandsjagt har fået.

Fisketegn og harpun

En undervandsjæger skal indløse lystfiskertegn. Det kan købes på fisketegn.dk og købes for et år ad gangen for ganske få penge.

Alle med fisketegn må undervandsjage, men du skal være over 18 år for at bruge en harpun. Dog 16 år med forældres tilladelse og medlemskab af den lokale jagtforening eller skytteforening kan man få tilladelse til at bruge harpun. Se svar fra Rigspolitiet her.

Læs også bloggen om bæredygtig UV-jagt og etik her.

Forbudt at fange torsk i Danmark

Fra 2024 er det forbudt at fange torsk i store dele af Danmark. Torskebestanden lider desværre så meget i Østersøen, at EU's Fiskeriministre har set det nødvendigt helt at stoppe for fangsten af torsk. Det gælder i Østersøen, Øresund, havene omkring Fyn og op til Skagerak.

Hvor må du være og hvad må du fange?

Som undervandsjæger skal man selvfølgelig overholde alle gældende fredninger, mindstemål, dagskvoter og fredningszoner. Det er også værd at bemærke at man i udgangspunktet ikke må dykke inde i havneanlæg og industrielle anlæg. Dette gælder også de fleste varmtvandsudledninger fra kraftværk mm.

Undervandsjagt om natten er tilladt, men ikke med harpun

Indtil 2019 måtte man gerne undervandsjage om natten med harpun. Man må fortsat gerne uvjage om natten, men ikke længere med harpun. En EU-forordning gjorde desværre dette natfiskeriet med harpun forbudt, det var nok ikke tilsigtet, men uanset så endte den sådan og underandsjagtudvalget i DSF arbejder fortsat på at få det ændret igen. Harpunforbuddet gælder fra solnedgang til solopgang.

Om natten må du fortsat gerne fange fisk med fiskelasso, fiskenet, hænderne og din dykkerkniv.

Undervandsjagt med flasker er forbudt

Samme forordning fra 2019 som forbød fiskeri med harpun om natten forbød også undervandsjagt i kombination med luftflasker. Indtil da havde det været tilladt i Danmark, men dog ikke særlig udbredt. Nu er det altså forbudt at uvjage med flasker i hele EU.

Undervandsjagt i søer

Undervandjagt i ferskvand er forbudt. Du må gerne samle krebs med hænderne, men ikke bruge harpun. Det er uklart hvorvidt det er tilladt at bruge fiskenet eller fiskelasso, men umiddelbart er det tilladt. Bemærk at der kan være krav om at indløse fiskekort for visse søer – og at der kan være dykkerforbud eller skal indhentes tilladelse for at dykke i søer og kridtgrave.

Undervandsjagt i andre lande

Undervandsjagt er forbudt i Sverige, Tyskland og Østrig. I Sverige er en harpun tilmed at regne for et våben der kræver våbenskab, våbentilladelse mm. I mange caribiske østater er undervandsjagt forbudt eller begrænset sådan at det ikke er tilladt at bruge harpun, men kun lovligt at benytte pole-spear. Det er altid vigtigt at man orienterer sig lokalt når man rejser og undervandsjager inden man går i vandet.

Der kan være tale om enormt store bøder hvis du uforvarende bliver taget med en harpun i reservat eksempelvis. Du må gerne flyve med din harpun, men undgå at kalde den ”speargun”, da ordet ”gun” klinger dårligt i en lufthavn. ”Fishing equipment” er en meget bedre sprogbrug.

Er harpunen et våben?

Harpunen er i Danmark fritaget for meget bureaukrati i forhold til våbenlovgivningen, men da man kan få problemer af at køre rundt med en hobbykniv i sin bil, så er det nok også en god idé, at undgå at køre tilfældigt rundt med sin harpun i byen en lørdag aften. Begår du kriminalitet med en harpun er den selvfølgelig at betragte som et våben.


Morten Villadsen - UV-jæger og fridykker

Morten Rosenvold Villadsen har holdt vejret i 7 minutter og fridykker til 81m dybde. Morten er ekspert i fridykning og undervandsjagt og blandt Danmarks allerbedste undervandsjægere. Han har vundet mange medaljer både som undervandsjæger og fridykker og deltaget til verdensmesterskaber og europamesterskaber. Han har mange medaljer hængende fra de danske mesterskaber.

Morten Rosenvold Villadsen er forfatter til bøgerne "Hold Vejret - en bog om fridykning" og "Undervandsjagt" - og er vært på den månedlige "UV Podcast"


Written by Morten Villadsen
Trustpilot

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi glæder os til at holde dig opdateret på rejser, kurser, tilbud, kampagner, nyheder og events. Lad os holde kontakten!

King club icon

Bliv medlem af Kingklub

Bliv medlem af Kingklub og få 30% rabat på udstyrsleje, Drive & Dive dykkerture og gratis luft (op til 2 flasker dagligt). Medlemskabet koster kun 699 kr. for 12 måneder.

Se mere