Fri fragt ved køb over 500 kr.

Snorkelsæt - Voksne
Filtre
Har du brug for vores hjælp? Kontakt os
Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller drømmer du om at komme ud at rejse? Vores passionerede rådgivere sidder klar til at hjælpe dig. Kontakt vores kundeservice alle hverdage fra kl. 10 til 16.
Book en rådgiver
Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig. Vi står klar til at hjælpe. Du vælger selv, om du vil kigge forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller om vi skal ringe dig op på et tidspunkt, der passer dig.

Udlejning & Service
Hvad end du har brug for at leje udstyr til dit næste dyk eller skal have serviceret dit eget udstyr, er vi her for dig. Få serviceret dit udstyr af uddannede serviceeksperter. Vi gør det både hurtigt og pålideligt.Giv et gavekort der kan opfylde drømme
Forkæl én du holder af, med et gavekort til rejser, udstyr og kurser. Vælg selv beløbet og få det sendt med det samme via e-mail. Køb her
Snorkelsæt til voksne – bliv klar til din næste snorkeltur
Snorkling er en fantastisk måde at opleve livet under havoverfladen på. Med det rigtige snorkelsæt til voksne kan du udforske farverige fisk, koralrev, klippeformationer og andre spændende ting langs danske kyster eller hvis du tager på ferie sydpå. Hos os i Kingfish finder du et stort udvalg af snorkelsæt til voksne, der gør det nemt at komme i gang med snorkling eller opgradere dit nuværende snorkeludstyr.
Et godt snorkelsæt består typisk af en maske, en snorkel og ofte også finner. Sammen udgør disse dele det vigtigste snorkeludstyr til voksne, der giver dig mulighed for at bevæge dig komfortabelt i vandet og få et klart udsyn til livet under overfladen. Mange vælger også at kombinere deres snorkelsæt med en rashguard for at beskytte mod solens stråler og hudafskrabninger.

Hvad indeholder et snorkelsæt til voksne?
Et snorkelsæt til voksne kan være sammensat på flere forskellige måder. Nogle foretrækker et simpelt sæt med maske og snorkel, mens andre vælger et komplet snorkelsæt med maske, snorkel og finner.
Ved at vælge et samlet sæt til snorkling får du snorkeludstyr, hvor alle delene passer sammen. Det gør det nemmere at komme i gang med snorkling, og du undgår at skulle sammensætte udstyr fra forskellige producenter.
Værd at vide om din snorkelmaske
Masken er uden tvivl den vigtigste del af dit snorkelsæt. Det er masken, der gør det muligt at se klart under vandet og opleve alt det spændende liv under overfladen.
Når du vælger en snorkelmaske, er der især nogle få ting, der er værd at være opmærksom på.
- Pasform: Pasformen er det vigtigste. Masken skal slutte tæt til ansigtet, så der ikke trænger vand ind. Hvis masken ikke sidder ordentligt, kan det hurtigt ødelægge snorkeloplevelsen. En nem måde at teste pasformen på er at placere masken mod ansigtet uden strop og trække vejret let ind gennem næsen. Hvis masken bliver siddende, er det ofte et tegn på, at den passer godt.
- Materiale: De fleste kvalitetsmasker er lavet med et skørt af silikone. Silikone er blødt, fleksibelt og holder tæt mod ansigtet, hvilket gør masken mere komfortabel at bruge. Billigere masker kan være lavet af hårdere plastmaterialer, som ofte ikke giver samme komfort eller tæthed. Alle dykkermasker i vores sortiment er lavet i 100% silikone. Det betyder at maskeskørtet er meget mere komfortabelt og holder i længere tid. Vi vil altid anbefale at købe en dykkermaske i 100% silikone.
- Synsfelt: Masker findes i mange forskellige designs. Nogle masker har et bredere synsfelt, hvilket gør det lettere at orientere sig under vandet og giver en bedre snorkeloplevelse. En anden ting, der kan påvirke dit synsfelt, er farven på maskens skørt, altså den del af masken i silikone, som sidder mod ansigtet. Nogle snorkelmasker har et klart silikoneskørt, mens andre har et mørkt eller farvet skørt.
Masker med klart skørt slipper mere lys ind fra siderne, hvilket kan give en mere åben og lys oplevelse under vandet. Det kan især være en fordel for begyndere eller snorklere, der gerne vil have et så bredt synsfelt som muligt.
Masker med mørkt eller farvet skørt lukker derimod mere lys ude fra siderne. Det kan reducere refleksioner og give et mere fokuseret udsyn fremad. Derfor foretrækker nogle snorklere, og mange dykkere, masker med mørkt skørt, da det kan gøre det lettere at koncentrere sig om det, man kigger på under vandet.
Valget mellem klart og mørkt skørt handler derfor mest om personlig præference og den oplevelse, du ønsker under snorklingen.
Undgå dug i din snorkelmaske
Noget af det mest frustrerende under snorkling er en snorkelmaske, der dugger. Når masken dugger, bliver udsynet sløret, og det kan gøre det svært at nyde snorkelturen.
Dug opstår ofte, fordi der sidder en tynd film på maskens glas fra produktionen. Hvis masken ikke bliver klargjort korrekt inden første brug, kan denne film gøre, at glasset dugger hurtigere.
Heldigvis er der nogle simple ting, du kan gøre for at undgå dug i din snorkelmaske.
Når du køber en ny snorkelmaske, kan det være en god idé at rense glasset grundigt inden første brug. Mange snorklere bruger en anti-dug løsning eller et rensemiddel, der er lavet til snorkeludstyr.
Inden du går i vandet, kan du også påføre anti-dug på indersiden af maskens glas. Det hjælper med at forhindre kondens og sikrer et klart udsyn under snorklingen.
Med en korrekt klargjort maske kan du undgå de fleste problemer med dug og få en langt bedre oplevelse under vandet.
Se videoen her, hvor vi viser, hvordan du undgår, at din snorkelmaske dugger.

Snorklen – så du kan trække vejret på snorkelturen
Snorklen er den del af snorkeludstyret, der gør det muligt at trække vejret, mens du har ansigtet under vandet.
Der findes flere forskellige typer snorkler, som hver især har deres fordele.
En klassisk snorkel er en simpel model uden avancerede funktioner. Den er driftssikker og fungerer fint til de fleste snorkelture.
Mange snorkelsæt til voksne indeholder snorkler med bundventil. Bundventilen gør det lettere at tømme snorklen for vand, hvis der skulle komme vand ind i røret.
Der findes også snorkler med såkaldt dry-top, hvor en ventil i toppen lukker, hvis snorklen kommer under vand. Det reducerer risikoen for, at vand løber ned i snorklen.
Hvilken snorkel der passer bedst til dig afhænger af dine behov og erfaring, men for de fleste snorklere er en snorkel med bundventil et rigtig godt valg.
Valg af finner til snorkling
Finner, også kaldet svømmefødder, er ikke nødvendige for at snorkle, men de kan gøre en stor forskel for din oplevelse i vandet.
Med finner får du bedre fremdrift i vandet, så du kan svømme længere og mere effektivt uden at bruge så meget energi. Det gør snorklingen mere afslappet og giver dig mulighed for at udforske større områder.
De fleste snorkelsæt med maske snorkel og finner indeholder fuldfodsfinner. Disse finner sidder direkte på foden og giver god kraftoverførsel i hvert spark.
Hvis du snorkler på ferie i varmt vand, er fuldfodsfinner ofte det mest populære valg. De er komfortable og nemme at bruge.
De ekstra små detaljer
Udover det klassiske snorkeludstyr findes der også nogle små tilføjelser, der kan gøre snorkeloplevelsen endnu bedre.
En rashguard er en tynd trøje, der beskytter huden mod solens UV-stråler og mod irritation fra saltvand. Rashguards er især populære på snorkelferier, hvor man ofte opholder sig i vandet i længere tid ad gangen.
En nettaske er også et praktisk stykke udstyr. Mange snorkelsæt til voksne leveres med en nettaske, som gør det nemt at transportere snorkeludstyret til stranden. Samtidig kan vand og sand løbe ud gennem nettet, så udstyret tørrer hurtigere.
Hvis du snorkler i køligere vand, kan en våddragt også være en god investering. En våddragt hjælper med at holde på varmen og gør det muligt at blive længere i vandet uden at fryse.
Kingtips - 5 vigtige ting til snorkelturen
I denne Kingtips-video gennemgår vi 5 stykker udstyr, som kan gøre din snorkeltur både nemmere og mere behagelig. Du får et hurtigt overblik over det mest basale udstyr, og hvad du bør være opmærksom på, før du hopper i vandet. En god start, hvis du vil være sikker på, at du har det vigtigste med på turen.
Se videoen her.
Find gode tilbud på snorkelsæt til voksne
Hvis du er på udkig efter snorkeludstyr, kan det være en god idé at kigge efter tilbud på snorkelsæt til voksne.
Når du køber et samlet snorkelsæt, får du ofte en bedre pris end hvis du køber masken, snorklen og finnerne separat. Samtidig er du sikker på, at udstyret passer sammen.
Hos Kingfish finder du et stort udvalg af snorkelsæt til voksne, snorkelsæt til mænd og snorkelsæt til kvinder. Både simple sæt og komplette snorkelsæt med maske, snorkel og finner.

Har du spørgsmål?
Det kan være svært at vælge det rigtige snorkelsæt, især hvis du ikke har prøvet snorkling før. Pasform på masken, type snorkel og valg af finner kan alle have betydning for din oplevelse i vandet.
Hos Kingfish har vi sammensat vores snorkelsæt på forskellige måder, så du nemt kan finde et sæt til snorkling, der passer til netop dig. Hvis du er i tvivl om, hvilket snorkelsæt til voksne der passer bedst til dig, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi sidder klar ved telefonen, men du kan også altid skrive til mailen info@kingfish.dk. Du er også mere end velkommen til at kigge forbi vores store dykkerbutik i København. Vi holder til på Scandiagade 15 i Sydhavnen og vil glæde os til at se dig.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi glæder os til at holde dig opdateret på rejser, kurser, tilbud, kampagner, nyheder og events. Lad os holde kontakten!
Bliv medlem af Kingklub
Bliv medlem af Kingklub og få 30% rabat på udstyrsleje, Drive & Dive dykkerture og gratis luft (op til 2 flasker dagligt). Medlemskabet koster kun 699 kr. for 12 måneder.