Fri fragt ved køb over 500 kr.

Kingfish logo

0

Undervandshuse

Filtre

Har du brug for vores hjælp? Kontakt os icon

Har du brug for vores hjælp? Kontakt os

Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller drømmer du om at komme ud at rejse? Vores passionerede rådgivere sidder klar til at hjælpe dig. Kontakt vores kundeservice alle hverdage fra kl. 10 til 16.

Book en rådgiver icon

Book en rådgiver

Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig. Vi står klar til at hjælpe. Du vælger selv, om du vil kigge forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller om vi skal ringe dig op på et tidspunkt, der passer dig.

Udlejning & Service

Hvad end du har brug for at leje udstyr til dit næste dyk eller skal have serviceret dit eget udstyr, er vi her for dig. Få serviceret dit udstyr af uddannede serviceeksperter. Vi gør det både hurtigt og pålideligt.

Giv et gavekort der kan opfylde drømme

Forkæl én du holder af, med et gavekort til rejser, udstyr og kurser. Vælg selv beløbet og få det sendt med det samme via e-mail. Køb her
Giv et gavekort der kan opfylde drømme gift card image

Gør din telefon til et undervandskamera med et undervandshus

Der gemmer sig en farverig og levende verden under vandet, som mange aldrig ser. Med undervandsfotografi kan du komme tæt på og fastholde øjeblikke, som ellers kun lever i hukommelsen. Det giver både en ny måde at opleve dine dyk på og en mulighed for at dele dem med andre gennem billeder og video.

guide-opsætning-oceanic-dive-housing-3.png

For at få gode resultater kræver det det rigtige udstyr. Den nemmeste måde at komme i gang med undervandsfotografi er ved at bruge det kamera, du allerede har, enten i din telefon eller GoPro. Ved at kombinere det med et godt undervandshus får du en enkel løsning, der er velegnet til både snorkling og dykning. Et undervandshus beskytter nemlig dit udstyr mod vand og tryk, samtidig med at du bevarer fuld kontrol over kameraets funktioner. Det er en praktisk og prisvenlig vej ind i undervandsverdenen, uden behov for tungt eller avanceret grej.

Hos os finder du både undervandshuse til iPhones, til andre smartphones og til GoPro-kameraer. Vores udvalg gør det let at komme i gang, uden at du behøver investere i dyrt gear fra start.

Fordelene ved at bruge et undervandshus

At tage billeder under vandet kræver lidt anderledes tænkning end fotografering på land. Vand dæmper lys, forvrænger farver og øger trykket på alt dit udstyr. For dig som begynder handler det om at finde den rette balance mellem simpelt, pålideligt fotoudstyr og at lære nogle grundlæggende teknikker, der gør dine billeder markant bedre fra starten.

Et undervandshus til iPhone, GoPro eller anden smartphone gør det muligt at bruge det kamera, du allerede har, til undervandsfotografering. Det er en af de mest tilgængelige måder at komme i gang på, især for dig, der gerne vil prøve kræfter med uv-foto uden at investere i avanceret kameragrej. Du får et setup, der er let at bruge, nemt at transportere og til at betale, og som samtidig kan levere flotte resultater.

guide-opsætning-oceanic-dive-housing-2.png

GoPro-kameraer er oplagte til undervandsvideo og hurtige optagelser. De er små, robuste og nemme at betjene, også med handsker. Selvom et GoPro-kamera godt kan tåle vand, så kan de ikke holde til at være i vandet i længere tid, og slet ikke på større dybder, hvor der er mere tryk. Derfor er det nødvendigt at investere i et GoPro Dive Housing, så du kan tage det med på dykkerture. Når du først har det, kan du tage kameraet med på både lavvandede snorkelture og dybere dyk, uden at bekymre dig om skader.

Med et GoPro og undervandshus får du altså et undervandskamera, som du kan bruge i mange forskellige situationer, og det er en oplagt løsning for både begyndere og øvede, der vil fange video i høj kvalitet.

Bruger du iPhone eller en anden smartphone, kan et undervandshus til mobiltelefon give dig adgang til telefonens gode kamera og funktioner. Det giver dig billeder direkte på telefonen og mulighed for at dele dem hurtigt. Betjeningen kræver lidt tilvænning, men til gengæld får du meget for pengene og kan tage flotte billeder af alle de ting du ser på din dykkertur.

Overvej videolys til dit setup

Når du har fået styr på dit kamera og valgt et godt undervandshus, er det værd at overveje, om du vil tilføje lys til dindit kamera-setup. Selvom det ikke er et krav for at komme i gang med undervandsfotografi, kan det hurtigt betale sig, da du nemmere får mere farve og detaljer med hjem.

Under vand forsvinder lyset hurtigt, og med det også farverne. Allerede få meter under overfladen bliver billeder blålige, og både kontrast og dybde går tabt. Her kan en eller to videolygter gøre en stor forskel. Du får mere liv i både billeder og video og bedre farvegengivelse.

armsystemer-blitz-fotoudstyr-dykning.png

Vi har sammensat en række lygtepakker, der gør det nemt at komme i gang. De indeholder blandt andet OrcaTorch videolygter, tray, arme og monteringsbeslag, som du kan sætte dit undervandshus fast på. Det hele er kompatibelt med både GoPro-kameraer og undervandshuse til mobiltelefoner, og nogle pakker indeholder endda selve undervandshuset.

Sådan bruger du dit undervandshus bedst

Når du har valgt dit undervandshus til iPhone, GoPro eller en anden smartphone, handler det om at lære at bruge det. Selv med det bedste udstyr kræver undervandsfotografi lidt øvelse og opmærksomhed på teknikken. Her er nogle enkle tips, der hjælper dig godt i :

  • Kom tæt på motivet. Vand indeholder partikler, som kan gøre billedet grumset. Jo tættere du er på dit motiv, jo skarpere og mere detaljeret bliver resultatet.
  • Hold dine bevægelser rolige, især når du filmer. Undgå hurtige ryk, da det kan gøre videoen ubehagelig at se på bagefter.
  • Brug ikke digital zoom. Kom tættere på med kroppen i stedet. Zoom forringer ofte kvaliteten, især med mobilkameraer.
  • Tilføj lys til dine optagelser. Et eller to videolygter kan gøre underværker for farver i dine billeder og videoer.
  • Placér lyset korrekt. I stedet for at lyse direkte på motivet, prøv at belyse det fra siden eller skråt forfra, da det giver et mere naturligt udtryk og reducerer refleksioner.
  • Brug et tray eller håndtag til at stabilisere kameraet. Det giver dig bedre kontrol og mindsker risikoen for rystede billeder.
  • Tænk over vægten. Når du tilføjer lys og andet tilbehør, kan dit setup hurtigt blive tungt. Her kan floaters hjælpe med at holde dit udstyr neutralt i vandet.
  • Hold styr på din opdrift. Hvis du vil tæt på koraller eller små detaljer, kræver det, at du har god kontrol. Øv dig i at ligge stille i vandet uden at røre omgivelserne.
  • Øv dig og vær tålmodig. Gode undervandsbilleder kræver både teknisk forståelse og erfaring. Start stille og roligt, og prøv dig frem med forskellige vinkler og lys.
  • Overvej et kursus. Vil du lære endnu mere, tilbyder vi et PADI GoPro Specialty, hvor du lærer at bruge dit GoPro. Vi afholder også et video- og et fotokursus på en af vores rejser til Rødehavet, hvor alle kan være med – også dig, der bruger mobiltelefon med undervandshus.

Find det rigtige undervandshus i vores butik eller webshop

Har du brug for hjælp til at finde det rigtige undervandshus eller setup til dig? Så kig forbi vores butik i København, hvor du kan få personlig rådgivning og se udstyret i hånden. Du er også meget velkommen til at ringe til os på +45 33 13 83 83 eller skrive til info@kingfish.dk hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til at sammensætte det rette sæt.

Trustpilot

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi glæder os til at holde dig opdateret på rejser, kurser, tilbud, kampagner, nyheder og events. Lad os holde kontakten!

King club icon

Bliv medlem af Kingklub

Bliv medlem af Kingklub og få 30% rabat på udstyrsleje, Drive & Dive dykkerture og gratis luft (op til 2 flasker dagligt). Medlemskabet koster kun 699 kr. for 12 måneder.

Se mere