Fri fragt ved køb over 500 kr.

Kingfish logo

0

Tørdragter

Filtre


Har du brug for vores hjælp? Kontakt os icon

Har du brug for vores hjælp? Kontakt os

Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller drømmer du om at komme ud at rejse? Vores passionerede rådgivere sidder klar til at hjælpe dig. Kontakt vores kundeservice alle hverdage fra kl. 10 til 16.

Book en rådgiver icon

Book en rådgiver

Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig. Vi står klar til at hjælpe. Du vælger selv, om du vil kigge forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller om vi skal ringe dig op på et tidspunkt, der passer dig.

Udlejning & Service

Hvad end du har brug for at leje udstyr til dit næste dyk eller skal have serviceret dit eget udstyr, er vi her for dig. Få serviceret dit udstyr af uddannede serviceeksperter. Vi gør det både hurtigt og pålideligt.

Giv et gavekort der kan opfylde drømme

Forkæl én du holder af, med et gavekort til rejser, udstyr og kurser. Vælg selv beløbet og få det sendt med det samme via e-mail. Køb her
Giv et gavekort der kan opfylde drømme gift card image

Forlæng dykkersæsonen med en tørdragt

En tørdragt er det mest effektive værktøj, når du vil dykke komfortabelt i koldt vand. I stedet for at lade vand komme ind og varme det op med kropsvarme, som man gør i en våddragt, holder en tørdragt dig helt tør. Det giver dig en bedre isolation og gør det muligt at dykke i længere tid uden at fryse.

Tørdragter er et oplagt valg til dykning i Danmark og resten af Norden, hvor vandtemperaturerne ofte ligger under det behagelige niveau halvdelen af året. Mange starter med våddragt, men anskaffer sig hurtigt en tørdragt, når de gerne vil have mere ud af dykkersæsonen.

tørdragter-dykkerudstyr.png

Dykning med tørdragt kræver en lidt anden teknik end med våddragt, særligt når det kommer til opdrift. Da tørdragten fyldes med luft, fungerer den som en del af dit opdriftssystem. Det betyder, at du ikke alene justerer din opdrift med din BCD, men også med mængden af luft i selve dragten. Det kræver øvelse, men giver til gengæld en langt mere stabil og kontrolleret placering i vandet.

For tekniske dykkere er tørdragten ikke et valg, men en forudsætning. Når du dykker med dekompression, længere bundtider eller i større dybde, er evnen til at holde varmen en afgørende sikkerhedsfaktor. Kulde påvirker både beslutningsevne, luftforbrug og ophobning af gasser. Tørdragten er derfor ikke kun et spørgsmål om komfort, men en nødvendighed for at kunne gennemføre dykket sikkert og effektivt.

Og med nutidens store udvalg af dragttyper, størrelser og tilpasningsmuligheder er det blevet lettere end nogensinde at finde en tørdragt, der passer præcis til dig. Hvad enten du vælger en model i standardstørrelse eller går med en målsyet tørdragt, kan du opnå en høj grad af komfort. En tørdragt er en investering i din dykning, og giver dig den frihed du har brug for, for at kunne dykke hele året rundt i koldere egne af verden.

Hvilken type tørdragt skal du vælge?

Når du skal vælge din næste tørdragt til dykning, er det vigtigt at forstå forskellen på de to hovedtyper: neoprentørdragter og skal-tørdragter (trilaminat). Begge typer har deres styrker, og hvilken løsning der er bedst for dig, afhænger af dine behov, dykkerstil, og hvilke temperaturer du oftest dykker i.

Neoprentørdragter er fremstillet af komprimeret eller crushed neopren. Det betyder, at materialet i sig selv har isolerende egenskaber og holder godt på varmen. Neopren giver en tætsiddende og behagelig pasform, som mange dykkere foretrækker særligt til rekreativ dykning i Danmark og andre kolde vande, hvor man ikke nødvendigvis dykker med lange deko-tider eller tungt udstyr. Derudover er neoprentørdragter slidstærke og har ofte en lidt lavere pris sammenlignet med skaldragter, hvilket gør dem til et godt valg for både nye dykkere og dem, der ønsker høj varme uden mange lag under.

Skal-tørdragter, også kaldet trilaminatdragter, består af et tyndt lag uden isolering. De beskytter mod vand, men ikke mod kulde, og derfor skal du bruge en isolerende inderdragt under. Den store fordel ved skaldragter er deres lette vægt og høje fleksibilitet. De er særligt populære blandt tekniske dykkere, som har behov for at justere deres varmeniveau med forskellige inderlag og gerne vil bevare fuld bevægelighed ved komplekse dyk. Skaldragter reagerer desuden mindre på dybdeændringer, da materialet ikke komprimeres på samme måde som neopren.

Vi fører et bredt udvalg af tørdragter fra branchens førende mærker, herunder SANTI, SEAL, Fourth Element og Scubapro. Disse brands er kendt for kvalitet, komfort og gennemtænkt design tilpasset både rekreativ og teknisk dykning. Uanset om du ønsker en enkel og slidstærk neoprenmodel til kystdykning i Danmark, eller en let og avanceret skaldragt til dykning med stages og deko, har vi noget, der matcher dine behov.

Mange af dragterne kan laves som made-to-measure, altså målsyet efter dine egne mål. Det betyder, at dragten tilpasses præcist til din krop, hvilket har stor betydning for komforten og opdriftskontrollen under vand. En tørdragt i standardstørrelse kan fungere for mange, men hvis du dykker meget eller har særlige krav til pasformen, kan en målsyet tørdragt være en langsigtet investering, der virkelig betaler sig.

Vi tilbyder professionel opmåling i butikken, hvor vi guider dig gennem hele processen og sikrer, at alle mål tages korrekt. Du får samtidig rådgivning omkring materialevalg, funktioner, lynlåse, manchetter og alt det andet, der spiller ind, når du skal vælge din næste tørdragt.

Tag din tørdragtscertificering i Kingfish

Det kræver lidt ekstra teknik at dykke med tørdragt, og netop derfor anbefales det, at du tager et tørdragtskursus, før du begynder at bruge din nye dragt i åbent vand. Uanset om du er nyuddannet dykker eller har mange dyk bag dig, vil du få stort udbytte af at lære de rigtige færdigheder fra starten.

På et tørdragtskursus lærer du at bruge dragten korrekt og sikkert. Du får indsigt i, hvordan du kontrollerer opdrift og luftfordeling, og du bliver trænet i at håndtere de særlige situationer, der kan opstå under tørdragtsdykning. Vi gennemgår blandt andet:

  • Brug af inflator- og udluftningsventiler
  • Hvordan du undgår og håndterer luftophobning i benene
  • Korrekt teknik ved på- og afklædning
  • Tips til vedligeholdelse og opbevaring af din dragt

Kurset består typisk af en teoridel, praktisk træning i pool og to åbenvandsdyk, hvor du får mulighed for at omsætte det hele til praksis. Undervejs arbejder vi med din balance, trim og bevægelse i vandet, så du får en god oplevelse.

Efter endt kursus bliver du certificeret til at dykke med tørdragt uanset hvor i verden du tager hen. Det er en investering i både din sikkerhed og dine fremtidige dykkeroplevelser, og en god måde at få mest muligt ud af din nye tørdragt på.

Vi tilbyder løbende tørdragtskurser og står klar til at hjælpe dig godt i gang med næste skridt i din dykkerrejse.

Se alle datoer for tørdragtskurset her

Reparation og vedligeholdelse af tørdragter

Har du fået en skade på din tørdragt? Vi tilbyder reparation og service af tørdragter, hvis den har fået en skade eller skal have udskiftet manchetter. Vi kan også trykprøve din dragt, eller hjælpe med lapningen af et hul.

Vi udfører blandt andet:

  • Udskiftning af latex halsmanchet
  • Udskiftning af neopren halsmanchet
  • Udskiftning af latex håndledsmanchetter
  • Trykprøvning af tørdragt
  • Lapning af hul i tørdragt

Kontakt os for booking af reparation eller spørgsmål til vedligeholdelse, så hjælper vi dig med at holde din tørdragt i topform. Ring til os på 33 13 83 83 eller skrive en mail til info@kingfish.dk

Trustpilot

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi glæder os til at holde dig opdateret på rejser, kurser, tilbud, kampagner, nyheder og events. Lad os holde kontakten!

King club icon

Bliv medlem af Kingklub

Bliv medlem af Kingklub og få 30% rabat på udstyrsleje, Drive & Dive dykkerture og gratis luft (op til 2 flasker dagligt). Medlemskabet koster kun 699 kr. for 12 måneder.

Se mere