Fri fragt ved køb over 500 kr.

Guide - Så meget bly skal du bruge - UV-jagt

December 30, 2025
Undervandsjagt

Guide - Så meget bly skal du bruge til din undervandsjagt

Jeg afholder mange kurser i fridykning og undervandsjagt, og et spørgsmål der altid bliver stillet (og som er meget relevant) er : Hvor meget bly skal jeg tage på.

Svaret er både simpelt og kompliceret, men lad os starte med baggrunden.

Som undervandsjæger tager vi bly på som kompensation for den opdrift der er i vores lunger og luftboblerne i neoprenmaterialet.

Som fridykker (uv-jægere er også fridykkere) tager man bly på, som en kompensation for den opdrift der er i luften i lungerne og luftboblerne i neoprenmaterialet i dragt, sokker og handsker.

Fysikkens love fortæller at jo dybere vi dykker, jo mere "skrumper" denne luftvolumen og derfor mister vi opdrift for hver meter vi dykker ned. På 10 meters dybde har du kun 50% af den opdrift du har i overfladen, men blyet vejer det samme.

Omkring afvejningen, så er det meget vigtigt at du kan slappe af i overfladen. Du må ikke tage så meget bly på at du skal svømme for at holde dig flydende. Ikke det mindste. Du skal kunne ligge 100% stille i overfladen og træke vejret ubesværet. Det er det første "tjek".

bly-til-undervandsjagt-3.png

Jo dybere du skal dykke, jo mindre bly skal du have

Hvis jeg skal undervandsjage på 10 meters dybde, så vil jeg vælge at være neutral på 7-8 meters dybde. Med den afvejning vil jeg være negativ ligge stille på min ønskede jagtdybde, og bare slå et par gange med finnerne på vej op før den positive opdrift hjælper mig til overfladen.

  1. Tjek at du kan flyde og trække vejret fuldstændigt afslappet i overfladen
  2. Jo mindre du skal dykke, jo mindre bly skal du bruge
  3. Jo mindre erfaren du er, jo mindre bly skal du bruge

Tommelfingerregel til udregning af blymængde kan se således ud

En konservativ tommelfingerregel i saltvand (bemærk at ferskvand betyder at du skal tage 1-2 kilo bly af) er at du til undervandsjagt på 4-10 meters dybde skal bruge:

(Dragtykkelse -1) + 1kg bly for hver 10 kilo kropsvægt du vejer mere end 60 kilo.

Så har du en 7mm dragt på og vejer 90 kilo skal du have (7-1+3) = 9 kilo på.

Men er du i tvivl, så start med mindre bly og juster opad.

Vores mest populære bly til undervandsjagt er det strømlinede bly fra Jak Boeno

Blyet ligger utroligt godt ind til kroppen, er mere fladt og giver derfor mindre modstand, hvilket gør dig mere strømlinet. Jo mere strømlinet du er, jo mere energi sparer du. Blyet fra Jak Boeno kan bruges til både scuba dykning og undervandsjagt, men er klart det foretrukne valg blandt undervandsjagt miljøet.

Jak Boeno blyet er belagt med EPDM gummi for at forhindre giftig bly i havvandet.

Vægtene er belagt med EPDM gummi og forurener derfor ikke det havvand vi alle elsker. Belægningen gør, at blyet føles overraskende blødt og behageligt og med de runde bløde hjørner, får du et virkelig fornuftigt bly.

Hullernes design gør det samtidig lettere og hurtigere at flytte på blyet

Der er kælet lidt mere for detaljen, og designet/vinklen af hullerne gør, at det er super nemt at justere blyet på dit blybælte og få blyet af og på.

Vægtvest til undervandsjagt og fridykning

Hvorfor skal du overveje at undervandsjage med en vægtvest?

bly-til-undervandsjagt-2.png

En vægtvest er genial, hvis du ønsker at fordele vægten fra blybæltet, så vægten ikke kun er fokuseret omkring din lænd. For nogle kan det være tungt og anstrengende for lænden at placere al vægten i et blybælte. Med vægtvesten aflaster du altså din lænd og fordeler vægten på en mere behagelig måde.

Vægtvesten fra Subzero er designet med to bredde neoprenstropper over skuldrene, for bedre komfort og med mulighed for at tilføje 6 x 1 kg. bly.

Quick release system sørger for sikkerheden og ordentlig komfort

Vægtvesten fra Subzero er udstyret med et quick release system i form af et plastspænde placeret på brystet, der både sørger for at holde sammen på vægtvesten, men også for at du kan smide vesten hvis du skulle få behov for at stige til overfladen hurtigt.

Hvis du ønsker at tilføje ekstra komfort til vægtvesten, er der nederst på vægtvestens ryg monteret en D-ring, der kan bruges til at holde vægtvesten på plads, når du laver dit neddyk.

Ankelbly - en ofte overset udstyrsgenstand

Som undervandsjæger svømmer man tit i overfladen og venter på det rigtige spot eller samler ny energi til endnu et dyk. Med ankelbly på, får du tynget dine svømmefødder, så svømmefødderne bliver tvunget ned under overfladen og ikke plasker så meget. På den måde, er ankelblyet med til at minimere træthed i dine lægmuskler og sørger for, at du svømmer mere lydløst gennem vandet. En win-win.

Når du laver neddykket, løfter du den ene fod op i luften og med ankelvægten på foden, vil det skyde dig hurtigere ned under vandet. Derudover hjlælper ankelvægten dig med at ligge fladt, når du laver statisk jagt.


Morten Villadsen - UV-Jæger og fridykker

Morten Rosenvold Villadsen har holdt vejret i 7 minutter og fridykker til 81m dybde. Motren er expert i fridykning og undervandsjagt og blandt Danmarks allerbedste undervandsjægere. Han har vundet mange medaljer både som undervandsjæger og fridykker og deltaget til verdensmesterskaber og europamesterskaber. Han har mange medaljer hængende fra de danske mesterskaber.

Morten Rosenvold Villadsen er forfatter til bøgerne "Hold Vejret - en bog om fridykning" og "Undervandsjagt" og er vært på den månedlige "UV Podcast"


Written by Morten Villadsen
Trustpilot

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi glæder os til at holde dig opdateret på rejser, kurser, tilbud, kampagner, nyheder og events. Lad os holde kontakten!

King club icon

Bliv medlem af Kingklub

Bliv medlem af Kingklub og få 30% rabat på udstyrsleje, Drive & Dive dykkerture og gratis luft (op til 2 flasker dagligt). Medlemskabet koster kun 699 kr. for 12 måneder.

Se mere