Fri fragt ved køb over 500 kr.

Fotoudstyr
Har du brug for vores hjælp? Kontakt os
Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller drømmer du om at komme ud at rejse? Vores passionerede rådgivere sidder klar til at hjælpe dig. Kontakt vores kundeservice alle hverdage fra kl. 10 til 16.
Book en rådgiver
Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig. Vi står klar til at hjælpe. Du vælger selv, om du vil kigge forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller om vi skal ringe dig op på et tidspunkt, der passer dig.

Udlejning & Service
Hvad end du har brug for at leje udstyr til dit næste dyk eller skal have serviceret dit eget udstyr, er vi her for dig. Få serviceret dit udstyr af uddannede serviceeksperter. Vi gør det både hurtigt og pålideligt.Giv et gavekort der kan opfylde drømme
Forkæl én du holder af, med et gavekort til rejser, udstyr og kurser. Vælg selv beløbet og få det sendt med det samme via e-mail. Køb her
Fotoudstyr: Dyk ned i en fascinerende verden med undervandsfotografi
Havet gemmer på en verden af farver og dyreliv, som kun de færreste får lov at opleve tæt på. Undervandsfotografi åbner op for en helt ny måde at opleve og dokumentere denne verden på, som også giver dig mulighed for at dele dine oplevelser med andre. Det kræver blot det rette fotoudstyr, og der er masser af forskellige muligheder at vælge imellem!
Når du skal vælge fotoudstyr til dykning, er det afgørende at gå efter produkter, der er designet specifikt til brug under vand. Vandtryk øges hurtigt med dybden, og almindeligt kameraudstyr eller mobilcovers kan slet ikke holde til det. Derfor skal du altid vælge et undervandshus til din mobiltelefon eller dit kamera, som er designet specifikt til dykning.

Hos Kingfish har vi nøje udvalgt et sortiment af udstyr til undervandsfotografering, som dækker både nybegyndere og mere øvede brugeres behov. Vores udvalg gør det let at komme i gang med uv-foto, uden at du behøver investere i dyrt eller avanceret gear fra start.
Sådan kommer du godt i gang med undervandsfotografering
At tage billeder under vandet er både sjovt og udfordrende, da det kræver lidt andet udstyr og tankegang end fotografering på land. For dig som begynder handler det om at finde den rette balance mellem simpelt, pålideligt fotoudstyr og at lære nogle grundlæggende teknikker, der gør dine billeder markant bedre fra starten.
Det første valg, du skal træffe, er, hvilken type kamera du vil bruge. Når du starter med undervandsfotografering, er det vigtigt at vælge et kamerasystem, der passer til både dine behov, dit budget og dit ambitionsniveau. Der findes heldigvis flere gode løsninger:
GoPro actionkameraer er blandt de mest populære valg for både begyndere og øvede. De er små, lette og bygget til eventyr, og så er de utroligt nemme at bruge under vand. GoPro’er fokuserer hurtigt, klarer sig godt i forskellige lysforhold og er især stærke til video. Hvis du primært ønsker flotte videoer og nem betjening, så er et GoPro kamera et super godt sted at starte.

En anden smart mulighed er at bruge din egen mobil sammen med et undervandshus til mobiltelefoner. Mange moderne smartphones har kameraer i rigtig høj kvalitet, og med det rette hus kan du udnytte dette til at tage smukke billeder under vandet. Det er en praktisk løsning, hvor du kan udnytte telefonens funktioner og få billederne direkte på. Betjeningen under vand kræver lidt tilvænning, og det er typisk en løsning, der egner sig bedst til stillbilleder og video tæt på frem for videosekvenser af objekter længere væk. Til gengæld får du meget ud af det udstyr, du allerede har.
For dem, der ønsker maksimal kvalitet og kontrol, findes der muligheden for at bruge et dedikeret kamera i et undervandshus. Her taler vi om spejlrefleks- eller systemkameraer, der kombineres med specialdesignede huse, så de kan klare trykket og forholdene under vand. Denne løsning åbner op for fuld manuel styring, udskiftelige objektiver og mulighed for at kombinere med professionelt tilbehør som strobes og videolys. Det er en investering, både i udstyr og tid, da det kræver lidt træning at blive komfortabel med alle indstillingerne samtidig med at man skal holde sin opdrift under kontrol. Til gengæld får du fuld kontrol og mulighed for at tage billeder og video i absolut topklasse.
Mange starter i dag med et GoPro eller et undervandshus til mobiltelefonen, da det er en billig og effektiv måde at komme i gang med undervandsfotografi på.
Tilføj videolygter til dit fotoudstyr
Når du så har besluttet dig for et setup, kan du begynde at overveje, om du vil tilføje lys til dine optagelser. God belysning er nemlig en af de vigtigste faktorer i undervandsfotografering, og det gør en stor forskel for både farvegengivelse og skarphed. Allerede ved lav dybde forsvinder farver som rød og orange, og billederne kan hurtigt komme til at se blålige og flade ud. Med en eller to videolygter kan du genskabe farverne og give dine billeder mere dybde og liv.

Vi har gjort det nemt for dig og sammensat en række lygtepakker, som inkluderer videolygter i høj kvalitet fra OrcaTorch samt tray, arme og alt andet nødvendigt tilbehør, så du hurtigt kan tilføje lys til dit setup. Disse pakker fungerer både med GoPro-kameraer og de fleste undervandshuse til mobiltelefoner. I nogle af pakkerne er der også inkluderet et undervandshus, hvis du lige er begyndt med undervandsfotografi.
Vil du tage lyssætningen til næste niveau, kan du også arbejde med strobes, altså undervandsblitz. De giver et kort og kraftigt lysglimt, der fryser bevægelser og fremhæver farver i dine motiver. Det er dog vigtigt at vide, at strobes til undervandsfotografi som regel kun fungerer med dedikerede kameraer i undervandshus, og ikke med GoPro eller mobiltelefoner.
Sådan bruger du dit fotoudstyr bedst under vand
Når du har investeret i dit kamerasetup, så er det bare med at komme i gang. Her får du en række konkrete tips, som du kan bruge, uanset om du fotograferer med mobil, GoPro eller et dedikeret undervandskamera.
- Kom tæt på motivet – skidt og støj i vandet reducerer klarheden og synligheden af objektet, så jo tættere du er, desto skarpere og bedre bliver billedet.
- Film roligt – undgå hurtige eller pludselige bevægelser, når du filmer. Det gør optagelserne langt mere behagelige at se på bagefter.
- Undgå digital zoom – gå fysisk tættere på i stedet for at zoome, da digital zoom ofte forringer billedkvaliteten.
- Brug lys – tilføj videolys eller strobes for at få farverne frem og kompensere for det manglende naturlige lys under vand.
- Vinkel og placering af lys – undgå at lyse direkte på motivet forfra. Lys i en vinkel (f.eks. fra siden eller skråt oppefra) giver et mere naturligt look.
- Stabiliser kameraet – brug et tray til undervandskameraer for bedre kontrol, så du undgår rystede billeder og video.
- Tænk over vægten på dit udstyr – jo mere udstyr du monterer på dit kamera, jo tungere bliver det. Her kan floaters være en stor fordel, da de hjælper med at holde dit fotoudstyr neutralt i vandet og gør det nemmere at styre.
- Hold øje med opdrift og balance – især når du bruger ekstra udstyr. At være undervandsfotograf kræver god kontrol med sin opdrift, især hvis man skal helt tæt på koraller og andre følsomme objekter. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du, men i opstartsfasen skal du være ekstra opmærksom på ikke at gøre skade på koraller og planter omkring dig.
- Vær tålmodig og øv dig – undervandsfotografi kræver træning. Start i rolige omgivelser, og eksperimentér med afstand, lys og kameravinkler.
- Tag på kursus – vil du lære mere, tilbyder vi et PADI GoPro Specialty, hvor du lærer at bruge dit GoPro effektivt under vand. Vi arrangerer også hvert år et videokursus og et fotokursus på en af vores rejser til Rødehavet. Her er der ingen krav til erfaring, blot at du har dit eget udstyr med, og det må gerne være et mobiltelefon-setup.
Find det rigtige fotoudstyr hos Kingfish
Det rette fotoudstyr gør en verden til forskel, når du vil tage flotte og skarpe billeder under vand. Hos Kingfish har vi samlet et stærkt udvalg af fotoudstyr til dykning, der passer til både begyndere og mere erfarne undervandsfotografer.
Vi hjælper dig gerne med at finde det fotoudstyr eller tilbehør, der passer til dit nuværende setup, og hvad du ellers har af behov og ønsker til fotoudstyret. Kig forbi vores butik i København, hvor du kan få personlig rådgivning og se udstyret i hånden. Du er også velkommen til at ringe til os på +45 33 13 83 83 eller skrive til info@kingfish.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker vejledning.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi glæder os til at holde dig opdateret på rejser, kurser, tilbud, kampagner, nyheder og events. Lad os holde kontakten!
Bliv medlem af Kingklub
Bliv medlem af Kingklub og få 30% rabat på udstyrsleje, Drive & Dive dykkerture og gratis luft (op til 2 flasker dagligt). Medlemskabet koster kun 699 kr. for 12 måneder.




