Fri fragt ved køb over 500 kr.

Grupperejser 2027
Filtre
Har du brug for vores hjælp? Kontakt os
Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller drømmer du om at komme ud at rejse? Vores passionerede rådgivere sidder klar til at hjælpe dig. Kontakt vores kundeservice alle hverdage fra kl. 10 til 16.
Book en rådgiver
Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig. Vi står klar til at hjælpe. Du vælger selv, om du vil kigge forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller om vi skal ringe dig op på et tidspunkt, der passer dig.

Udlejning & Service
Hvad end du har brug for at leje udstyr til dit næste dyk eller skal have serviceret dit eget udstyr, er vi her for dig. Få serviceret dit udstyr af uddannede serviceeksperter. Vi gør det både hurtigt og pålideligt.Giv et gavekort der kan opfylde drømme
Forkæl én du holder af, med et gavekort til rejser, udstyr og kurser. Vælg selv beløbet og få det sendt med det samme via e-mail. Køb her
Fantastiske grupperejser i 2027
Hvad drømmer du om at opleve i 2027? Hvis du vil kombinere din interesse for dykning med fælles oplevelser sammen med andre, så er vores grupperejser et godt sted at starte. På disse rejser tager du ud at dykke sammen med en gruppe, hvor alle har det til fælles, at de elsker livet under vandet.

Programmet for 2027 er sammensat, så der er noget for de fleste niveauer og præferencer. Nogle rejser er velegnede til dig, der gerne vil lære mere og måske tage et kursus, mens andre fokuserer på at give dig oplevelser i nogle af verdens bedste dykkermiljøer. Uanset om du lige har taget certifikat, eller om du har mange dyk bag dig, vil der være rejser, der matcher dine ønsker og behov.
Mange vælger at rejse uden en følgesvend hjemmefra, og grupperejserne gør det nemt at møde andre med samme interesse. Det betyder, at du hurtigt kan få nye rejse- og dykkerkontakter, som du kan dele oplevelser med både på rejsen og efterfølgende. På rejsen vil der også være en rejseleder fra Kingfish til stede, som både vil være behjælpelig med praktiske ting, men også sørger for at samle gruppen om sociale aktiviteter.
En grupperejse er oplagt for dig, der rejser alene
Mange vælger at tage af sted på dykkerrejse uden en rejsemakker, og det passer perfekt ind i rammerne for en grupperejse. Her bliver du en del af et fællesskab fra første dag, hvor alle deler den samme interesse for dykning.
På en grupperejse har du altid nogen at dykke sammen med, nogen at spise med efter dagens dyk og nogen at dele oplevelserne med. Mange vender hjem med nye bekendtskaber og oplevelser, der rækker langt ud over selve ferien, og det gælder både for solorejsende, par og familier.
Alt det praktiske er planlagt for dig
Når du booker en grupperejse hos os, hjælper vi dig hele vejen fra første kontakt til hjemrejse. Vores rejsekonsulenter guider dig til den rigtige tur, og vi står for alt det praktiske omkring fly, indkvartering og dykkerpakker. Du skal blot sørge for at pakke dit udstyr og møde op – resten er allerede klaret.

Før afrejse inviterer vi til et informationsmøde, hvor du møder rejselederen og de andre deltagere. Her får du svar på spørgsmål, gennemgår programmet og bliver godt forberedt til din rejse. På selve turen er rejselederen ansvarlig for logistik og planlægning, og fungerer som fast kontaktperson under hele opholdet. Alle vores rejseledere er erfarne PADI dykkerinstruktører og deltager aktivt i dykningen.
Vi har besøgt alle destinationer i vores program og samarbejder udelukkende med lokale partnere, vi har tillid til. Det sikrer dig en høj standard på både dykning, overnatning og den samlede rejseoplevelse. Skulle der opstå spørgsmål eller ændringer undervejs, står vores kontor i Danmark klar til at hjælpe.
Find dine drømmerejse allerede nu
Rejsekalenderen for 2027 rummer et varieret program med grupperejser til mange af verdens mest spændende dykkerdestinationer. Året er planlagt, så der er gode muligheder for at komme afsted uanset sæson. Alle rejser er tilrettelagt med udgangspunkt i vejrmæssige forhold, så du kan få mest muligt ud af din dykkerferie.

Programmet dækker både velkendte områder og nye destinationer, og inkluderer rejser til Asien, Stillehavet, Europa, Rødehavet, Caribien og Afrika. Uanset om du foretrækker en liveaboard med dykning fra båd eller et ophold på dykkerresort med roligere tempo, er der noget at finde i årets program.
Dykkerlejrene Marsa Shagra og Marsa Nakari udgør en central del af vores rejseprogram. Her tilbyder vi rejser i afslappende rammer med dykning direkte fra kysten. Rejserne er placeret i vinterperioden, påskeferien, sommeren og efteråret, og de er velegnede for både solorejsende, par og familier. Ud over dykkerlejrene har vi også planlagt flere liveaboardrejser i Rødehavet. Her bor du på båden under hele rejsen og dykker direkte fra dækket flere gange om dagen. Denne rejseform giver adgang til afsidesliggende rev og dykkersteder, som ikke nås på ture med base på land.

I februar går turen til Truk Lagoon, hvor du bor på en liveaboard og udforsker ikoniske vrag fra Anden Verdenskrig. Denne rejse gennemføres uden dansk rejseleder og henvender sig især til erfarne dykkere med interesse for historiske dyk. I maj tilbyder vi en kombinationsrejse til Filippinerne, hvor du først dykker fra en liveaboard ved det beskyttede Tubbataha Reef og derefter fortsætter til Moalboal med ophold på Magic Island Resort. Senere på året, i september, har vi en enestående rejse til Fransk Polynesien, som byder på uspolerede rev, klart vand og et rigt marineliv. I november tager vi på liveaboard til Socorro, kendt for spektakulær storvildtsdykning med mulighed for at opleve mantaer, hajer og andre pelagiske arter.
Lær at dykke på en grupperejse
Hvis du gerne vil tage dit første dykkerkursus i dejlig, varmt vand, så tilbyder vi PADI Open Water kurser på flere af vores grupperejser til Rødehavet. Undervisningen foregår i dykkerlejrene Marsa Shagra eller Marsa Nakari, hvor du træner direkte ved kysten og bliver undervist af erfarne instruktører.

Kurset er bygget op med en teoretisk del, som du gennemfører hjemmefra online, samt praktisk træning i vandet og afsluttende dyk i åbent hav. På udvalgte familierejser til Marsa Shagra tilbyder vi også undervisning med dansk instruktør, hvilket kan være en fordel, hvis du rejser med børn eller foretrækker dansk som undervisningssprog.
Lej udstyr til din dykkerrejse gennem Kingfish
Hvis du ikke har dit eget dykkerudstyr, kan du nemt leje en komplet udstyrspakke hos os til din dykkerferie. Det er en bekvem løsning, som ofte er billigere end at leje på destinationen, og samtidig giver det dig mulighed for at teste og tilpasse udstyret hjemmefra. Det er især en fordel, hvis du tidligere har brugt samme type udstyr under et kursus og gerne vil rejse med noget, du kender.
Udstyret bliver klargjort til afhentning i vores butik i København og kan bookes online. Rejser du i en weekend, kan du hente pakken sidste hverdag inden afrejse og aflevere det igen første hverdag efter hjemkomst.
Vi anbefaler, at du bruger din egen maske og snorkel, så du er sikret optimal pasform og komfort. Ønsker du det, kan det dog sagtens tilføjes som en del af din leje. Hvis du foretrækker at leje udstyret på destinationen i stedet, hjælper vi selvfølgelig også gerne med at arrangere det.
Lad os hjælpe dig med dine rejseplaner
Vil du vide mere om de grupperejser, vi har planlagt i 2027? Book en uforpligtende samtale med en af vores erfarne rejserådgivere. Du vælger selv, hvornår det passer dig. Book online via vores bookingside, ring på 33 13 83 83 eller send en mail til rejser@kingfish.dk, og lad os snakke om dine ønsker for året.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi glæder os til at holde dig opdateret på rejser, kurser, tilbud, kampagner, nyheder og events. Lad os holde kontakten!
Bliv medlem af Kingklub
Bliv medlem af Kingklub og få 30% rabat på udstyrsleje, Drive & Dive dykkerture og gratis luft (op til 2 flasker dagligt). Medlemskabet koster kun 699 kr. for 12 måneder.