Fri fragt ved køb over 500 kr.

7 tips til sjov snorkling med børn

January 7, 2026
Snorkling

7 Tips til snorkling med børn af Morten Villadsen

Første gang man viser sit barn en krabbe, en søstjerne eller en fladfisk, er det fuldstændig som at se det hele selv første gang igen.

Siden babysvømning har jeg været en masse i vandet med mine børn, stort set hver eneste uge, og jeg har tilmed undervist på foreningens svømmehold i en periode.

Her er 7 tips fra de personlige erfaringer jeg har gjort mig i forhold til at få mine børn til at elske at snorkle og dykke.

7-tips-snorkling-med-børn-3.png

1. Tid og tryghed er alt!

Jeg havde selvfølgelig ambitioner for, hvor meget mine børn skulle nå og alt det, som jeg gerne ville lære dem, men min vigtigste erfaring er, at man skal gå langsomt frem. Barnet kommer ingen vegne uden tryghed og ro.

2. Introducer udstyret langsomt

Jeg har ofte haft min egen dykkermaske på, og så har jeg haft mine børns masker skubbet godt op på overarmen (hvor de kun sidder nogenlunde) svømmetur efter svømmetur. De blev leget lidt med, men derefter ikke brugt de første mange gange. Udstyret skal introduceres langsomt, evt. hjemme i badekarret.

7-tips-snorkling-med-børn-2.png

3. Svømmefødder - magisk udstyr!

Når børn først prøver svømmefødder, er de som regel helt vilde. Det føles som at have en elektrisk motor, og for mange er svømmefødder forskellen på, om de kan svømme uden flydemiddel eller ej. Svømmefødder er en sikker succesoplevelse.

4. Badning -> Svømning -> Snorkling

Når du vil ud i havet eller badesøerne, så skal du gå et par skridt tilbage i forhold til svømmehallen. Igen: gå langsomt frem.

Køb en dykkerbøje (torpedoformet) og pust den 60% op. Det giver en god opdrift, som et barn kan lægge sig op på. Hav et net med ud til alt det dit barn vil / ikke vil have på - og det kan skifte med få minutters mellemrum. En torpedobøje kan du få for under 200 kr. og kan altså være rigtig godt givet ud.

5. Køb en maskerem i neopren til din maske

Særligt langhårede børn er trætte af stramme gummiremme, der skal hives igennem vådt hår. En maskerem i neopren gør en stor forskel.

6. Tag et fiskenet og et akvarium med

Selv hvis snorklingen ikke bliver til noget den dag (måske fordi børnene hellere ville bygge sandslotte), kan du fange en krabbe, stryge et par rejer eller hente en lille fisk og sætte ned i et 8L plast-akvarie (klare plastikkasser fra supermarkedet kan også fungere). Det gør, at man kan se på livet under overfladen oppe på stranden uden at skulle snorkle selv.

7. Store svømmebøjer er guld

Jeg er jo undervandsjæger og har derfor en stor svømmebøje. Sådan en er guld værd med to børn, en masse udstyr og kun to hænder. Børnene kan bruge bøjen som gummibåd, bøjen kan transportere udstyr, den kan tilmed surfe i mindre bølger, hvis du hiver den i gang med et barn i. Det er rimelig voldsomt at købe den kun til børnesnorkling, men hvis du overvejer en svømmebøje til din UV jagt, så er der altså her endnu en god grund.

7-tips-snorkling-med-børn-4.png

God fornøjelse!


Morten Villadsen - UV-Jæger og fridykker

Morten Rosenvold Villadsen har holdt vejret i 7 minutter og fridykker til 81m dybde. Motren er expert i fridykning og undervandsjagt og blandt Danmarks allerbedste undervandsjægere.

Han har vundet mange medaljer både som undervandsjæger og fridykker og deltaget til verdensmesterskaber og europamesterskaber. Han har mange medaljer hængende fra de danske mesterskaber.

Morten Rosenvold Villadsen er forfatter til bøgerne "Hold Vejret - en bog om fridykning" og "Undervandsjagt" - og er vært på den månedlige "UV Podcast"




Written by Morten Villadsen
Trustpilot

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi glæder os til at holde dig opdateret på rejser, kurser, tilbud, kampagner, nyheder og events. Lad os holde kontakten!

King club icon

Bliv medlem af Kingklub

Bliv medlem af Kingklub og få 30% rabat på udstyrsleje, Drive & Dive dykkerture og gratis luft (op til 2 flasker dagligt). Medlemskabet koster kun 699 kr. for 12 måneder.

Se mere