Fri fragt ved køb over 500 kr.

Rejseledere: Maja & David
Det hele begyndte med et enkelt åndedrag under vand. I 2014 tog vi – hver for sig – vores første skridt ind i dykningens magiske verden som en del af vores efterskoleophold. Og vi var solgt fra første sekund.
Men livet kom i vejen: uddannelser, job og en travl hverdag satte dykningen på pause. Fem år senere, på en charterrejse til Egypten i 2019, hoppede vi spontant i vandet igen – og så var der ingen vej tilbage.

To dyk blev til hundredvis
Det ene dyk blev til to, til ti, til hundredvis. I dag har vi tilsammen omkring 900 dyk i logbogen, og vi er kun lige begyndt. I 2022 blev vi begge divemastere hos Kingfish, og i 2023 realiserede vi drømmen om at blive instruktører. Ikke for titlernes skyld – men fordi vi ville dele vores passion med verden. Og fordi der ikke findes noget smukkere end at se glimtet i øjnene hos en ny dykker, der for første gang mærker magien ved at trække vejret under vand.
Til daglig arbejder vi som skadesbehandler hos LB Forsikring og som tømrer – to verdener, hvor tempoet er højt, og lydene mange.
Dykning er mere end en hobby for os
For os er dykning derfor mere end en hobby: Det er vores frirum, vores meditation, vores måde at grounde os selv og være nærværende på.
Vi elsker det hele. Tropisk, varmt vand og farverige koralrev. Kolde, dybe fjorde i Sverige, hvor verden bliver stille og intens. Udstyrsnørderi og små detaljer. Røverhistorier ved middagsbordet efter en dag fuld af eventyr. Men vigtigst af alt? At give vores kursister og rejsegæster oplevelser, de aldrig glemmer. At få mennesker til at føle sig set, hørt – og fri under overfladen.

Har du brug for vores hjælp? Kontakt os
Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller drømmer du om at komme ud at rejse? Vores passionerede rådgivere sidder klar til at hjælpe dig. Kontakt vores kundeservice alle hverdage fra kl. 10 til 16.
Book en rådgiver
Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig. Vi står klar til at hjælpe. Du vælger selv, om du vil kigge forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller om vi skal ringe dig op på et tidspunkt, der passer dig.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi glæder os til at holde dig opdateret på rejser, kurser, tilbud, kampagner, nyheder og events. Lad os holde kontakten!
Bliv medlem af Kingklub
Bliv medlem af Kingklub og få 30% rabat på udstyrsleje, Drive & Dive dykkerture og gratis luft (op til 2 flasker dagligt). Medlemskabet koster kun 699 kr. for 12 måneder.