Fri fragt ved køb over 500 kr.

Kingfish logo

0

Asien


Har du brug for vores hjælp? Kontakt os icon

Har du brug for vores hjælp? Kontakt os

Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller drømmer du om at komme ud at rejse? Vores passionerede rådgivere sidder klar til at hjælpe dig. Kontakt vores kundeservice alle hverdage fra kl. 10 til 16.

Book en rådgiver icon

Book en rådgiver

Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig. Vi står klar til at hjælpe. Du vælger selv, om du vil kigge forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller om vi skal ringe dig op på et tidspunkt, der passer dig.

Udlejning & Service

Hvad end du har brug for at leje udstyr til dit næste dyk eller skal have serviceret dit eget udstyr, er vi her for dig. Få serviceret dit udstyr af uddannede serviceeksperter. Vi gør det både hurtigt og pålideligt.

Giv et gavekort der kan opfylde drømme

Forkæl én du holder af, med et gavekort til rejser, udstyr og kurser. Vælg selv beløbet og få det sendt med det samme via e-mail. Køb her
Giv et gavekort der kan opfylde drømme gift card image

Oplev det eventyrlige Asien – et vaskeægte paradis for dykkeentusiaster

Asien er verdens største kontinent med over 44 millioner km² og spænder over enorme geografiske og klimatiske variationer. Fra det arktiske Ishav i nord til tropiske øer i syd rummer kontinentet både storbyer, regnskove, ørkener og kystlinjer i tusindvis af kilometer. Asien dykkerrejser dækker derfor over et bredt udvalg af destinationer, men særligt det maritime Asien er kendt for sine fremragende muligheder for dykning.

Sydøstasien er hjemsted for Coral Triangle, et område med verdens højeste koncentration af marine arter. Her finder du verdens mest biodiverse revsystemer, og det gør Asien til en af de mest eftertragtede regioner for dykkerrejser. Flere destinationer i området, såsom Raja Ampat i Indonesien og Tubbataha-revet i Filippinerne, rangerer konsekvent blandt verdens bedste steder at dykke. Mange rejser til Asien netop for at opleve denne rige undervandsverden, enten på individuelle dykkerferier eller som en del af planlagte grupperejser.

raja-ampat-dykkerrejser-asien.png

Kingfish tilbyder dykkerrejser til en række asiatiske destinationer, fx Maldiverne, Filippinerne, Indonesien, Bali, Raja Ampat, Borneo og Japan.

Dykningen i Asien

Asien er en af verdens mest alsidige regioner, når det kommer til dykning. Kontinentet byder på tropisk klima, stabile vandtemperaturer og adgang til både Det Indiske Ocean, Stillehavet og Sydkinesiske Hav. Det betyder, at du kan dykke året rundt, alt efter hvilken destination du vælger. Dykning i Asien spænder bredt: Fra farverige lavvandede koralrev ideelle for nybegyndere, til vægdyk, store dyr og stærke strømme, som appellerer til erfarne dykkere.

En stor del af Asiens mest populære dykkerdestinationer ligger inden for det såkaldte Coral Triangle, hvor biodiversiteten under overfladen er blandt verdens højeste. Her finder du tusindvis af fiskearter, levende koraller, skildpadder, blæksprutter, hajer og større pelagiske arter som manta rays og hvalhajer.

indonesien-dykkerrejser-asien.png

Mange vælger dykkerrejser til Asien som en del af en aktiv ferie, mens andre foretrækker en dedikeret dykkerferie med flere dyk dagligt. Hos Kingfish tilbyder vi både individuelle rejser og grupperejser i Asien, hvor du kan dykke sammen med andre entusiaster. Det gør det nemt at opleve nogle af verdens mest spektakulære undervandsmiljøer, uanset om du er ny i sporten eller har mange dyk i logbogen.

Dykning blandt hajer, mantarokker og hvalhajer på Maldiverne

Maldiverne er en af Asiens mest eftertragtede. Ø-riget består af ca. 1.200 koraløer fordelt på 26 atoller i Det Indiske Ocean og byder på helt fantastisk dykning. Her dykker du blandt farverige koralrev med store stimer af fisk, hajer, pigrokker og ikke mindst de imponerende mantarokker og hvalhajer, som især kan opleves omkring Ari Atoll i efterårssæsonen. Mange vælger en liveaboard dykkerrejse i Maldiverne for at opleve den brede vifte af varierede dykkersteder.

Makroliv, sardine run og rævehajer i Filippinerne

Filippinerne er en af Asiens mest alsidige dykkerdestinationer og et oplagt valg til dykkerrejser i tropiske omgivelser. Landet består af over 7.000 øer og byder på farverige koralrev, vægdyk, spektakulære makrooplevelser og uforglemmelige møder med store pelagiske dyr.

Områder som Moalboal og Malapascua er særligt populære blandt dykkere på grund af Sardine Run, pygmæsøheste, mandarinfisk og den imponerende rævehaj. For de mere erfarne dykkere er Tubbataha Revet en vaskeægte bucket list-destination, kendt for lodrette vægdyk, hajer, mantarokker og uforstyrrede rev.

filippinerne-dykkerrejser-asien.png

Vragdykning, mantarokker og chance for klumpfisk på skønne Bali

Bali er et af Indonesiens mest alsidige dykkerområder og ideelt til både begyndere og erfarne dykkere. Øen byder på smukke koralrev, vragdyk og strømfyldte dykkerspots med større dyreliv. På Balis nord- og østkyst finder man dykkersteder med roligt vand og let adgang direkte fra stranden. Mest kendt er Tulamben og det historiske vrag USAT Liberty, hvor over 500 fiskearter holder til, og som regnes blandt verdens nemmeste og mest populære vragdyk.

Mod syd ligger Nusa Penida, hvor man året rundt kan dykke med mantarokker og i sæsonen fra juli til oktober er der endda mulighed for at spotte den sjældne klumpfisk (Mola mola).

Verdens højeste biodiversitet i Raja Ampat

Raja Ampat i det østlige Indonesien er berømt for at have verdens højeste marine biodiversitet med flere arter registreret på ét dyk end noget andet sted i verden. Området består af mere end 1.500 øer og rev og er hjemsted for sunde koraller, store fiskestimer, revhajer, wobbegong hajer og majestætiske mantarokker. Dykningen foregår på farverige koralvægge, i smalle tidevandskanaler og omkring ikoniske spots som Manta Sandy og The Passage.

Raja Ampat er stadig relativt uberørt af masseturisme og byder på enestående naturoplevelser både over og under vand. En dykkerrejse til Raja Ampat er for dig, der vil opleve noget af det bedste dykning i Asien, og som ønsker adgang til over 75 unikke divesites i en af verdens mest spektakulære undervandsdestinationer.

Uopdaget dykning i Derawan-øhavet på Borneo

På østkysten af Borneo gemmer Derawan-øhavet sig som en af Indonesiens bedst bevarede dykkerhemmeligheder. Her finder du 31 øer og atoller med krystalklart vand, sunde koralrev og mulighed for at dykke med både mantarokker og med lidt held rævehajer. Øerne Derawan, Sangalaki, Maratua og Kakaban byder på alt fra makrodykning og vægdyk til naturoplevelser som Jellyfish Lake, hvor du kan snorkle blandt tusindvis af harmløse vandmænd.

borneo-dykkerrejser-asien.png

Dykkerrejser til Borneo kombinerer afsides beliggenhed, varieret marineliv og oplevelser i regnskoven f.eks. møder med orangutanger, næseaber og jungle-cruise ved Samboja Lodge. Et ideelt valg for dykkere, der søger spektakulær dykning i Asien væk fra de gængse ruter.

Hammerhajer, haj-tornadoer og makrodykning i Japan

Japan er en overset perle for dykkerrejser i Asien og byder på nogle af de mest spektakulære undervandsoplevelser man kan opleve. Særligt Mikomoto Island er kendt for sine enorme stimer af hammerhajer, som kan opleves i det åbne hav i sensommermånederne. Andre højdepunkter tæller Osezaki, med sin imponerende biodiversitet og unikke makroliv, samt Ito, hvor dykkere kan opleve den berømte “haj-tornado” af båndede hornhajer. Kombineret med Japans kultur, mad og natur er landet et oplagt valg for eventyrlystne dykkere, der vil opleve noget helt andet end de klassiske dykkerdestinationer.

Få personlig rådgivning om dykkerrejser til Asien

Drømmer du om en dykkerferie til Asien og vil gerne høre mere om dine muligheder? Book en tid til en uforpligtende snak med en af vores erfarne rejserådgivere.

Du bestemmer selv, hvornår det passer dig. Du kan nemt booke online via vores bookingside, ringe til os på 33 13 83 83 eller sende en mail til rejser@kingfish.dk Vi står klar til at hjælpe dig godt i gang med planlægningen af din næste dykkeoplevelse.

Trustpilot

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi glæder os til at holde dig opdateret på rejser, kurser, tilbud, kampagner, nyheder og events. Lad os holde kontakten!

King club icon

Bliv medlem af Kingklub

Bliv medlem af Kingklub og få 30% rabat på udstyrsleje, Drive & Dive dykkerture og gratis luft (op til 2 flasker dagligt). Medlemskabet koster kun 699 kr. for 12 måneder.

Se mere