Fri fragt ved køb over 500 kr.

Sådan slipper du for øreproblemer
Vi guider dig - Undgå øreproblemer når du dykker
Mange dykkere har på et eller andet tidspunkt oplevet problemer med ørerne. Enten i form af trykgener under nedstigning, irritation efter gentagne dyk eller mere alvorlige infektioner. Øreproblemer kan godt drille og tage lidt af glæden ved et dyk, men heldigvis er der masser af ting, du selv kan gøre for at forebygge dem og håndtere dem, hvis de opstår.
At forstå, hvordan øret fungerer i forbindelse med dykning, og hvordan du bedst passer på det, er med til at forebygge problemer og gøre dine dyk mere behagelige. Heldigvis kræver det hverken avanceret udstyr eller komplicerede rutiner at forebygge mange af de mest almindelige øreproblemer – det handler i høj grad om at være opmærksom og tage nogle enkle, forebyggende skridt både før og efter dykket.
I dette blogindlæg har vi samlet vores bedste anbefalinger til, hvordan du som dykker kan mindske risikoen for øreproblemer og hvad du kan gøre, hvis uheldet alligevel er ude.

Trykudlign korrekt og i god tid
Langt de fleste øreproblemer opstår under nedstigningen, og det skyldes ofte, at trykudligningen enten sker for sent, forkert – eller slet ikke. Jo længere ned, du bevæger dig, jo mere øges trykket omkring dig, hvilket påvirker det lukkede rum i mellemøret. Udligner du ikke trykket i tide, kan det føre til smerte, trykskader eller i værste fald skader på trommehinden.
Derfor er det vigtigt at gøre trykudligning til en naturlig og regelmæssig del af din nedstigning. Start allerede i overfladen og fortsæt med små udligninger – gerne for hver halve meter – i takt med, at du synker. Det er vigtigt at udligne lidt og ofte, og lade være med at vente til du mærker ubehag.
En god tommelfingerregel er at holde hovedet højest under nedstigning, da det gør det lettere for kroppen at udligne trykket. Og hvis du har svært ved at trykudligne, er det helt okay at tage dig ekstra god tid. En langsom og kontrolleret nedstigning giver dine ører de bedste betingelser for at følge med, uden at du presser dem unødigt. Hvis du ikke kan trykudligne - stop op, stig lidt op og prøv igen.

Der findes flere forskellige måder at trykudligne på og længere nede i blogindlægget gennemgår vi nogle af de mest brugte teknikker, så du kan finde den metode, der passer bedst til dig.
Træn trykudligning med en Otovent-ballon
Hvis du har svært ved at trykudligne, eller bare gerne vil blive bedre til det, kan en Otovent-ballon være et super nyttigt træningsredskab. Ballonen bruges til at styrke og træne den muskulatur, du bruger, når du trykudligner – især omkring næse, svælg og det Eustakiske rør, som forbinder mellemøret med svælget.
Ved regelmæssig brug kan Otovent-ballonen gøre det lettere for dig at udligne trykket, når du dykker. Den er især god, hvis du oplever, at udligningen går langsomt, eller hvis du har tendens til at få "låste" ører.
Ballonen er nem at bruge: Du puster luft ind i ballonen via næsen, hvilket skaber et blidt modtryk og simulerer trykudligning. Mange dykkere bruger den som forberedelse før en dykkerrejse – og den kan også bruges som hjælpemiddel, hvis du har været forkølet og har brug for at få gang i systemet igen.
Otovent-ballonen er også særligt nyttig for teenagere, da de endnu ikke er færdigudviklede rent anatomisk og derfor ofte kan opleve udfordringer med trykudligning. Et simpelt træningsredskab som dette kan gøre en stor forskel og give mere selvtillid under vandet.
Otovent-ballonen kan købes på apoteket eller her i Kingfish.
Forebyg infektioner
Når du er på dykkerferie og har mange dyk på kort tid, bliver dine ører ekstra udsatte. Gentagen trykudligning og længere tid i vandet kan gøre øregangene mere sårbare over for irritation og infektion. Heldigvis findes der flere enkle, men effektive måder at forebygge øreinfektioner, så du ikke behøver at afbryde ferien af denne grund.
Hvis du er særligt tilbøjelig til at få "swimmer’s ear" – en form for ydre ørebetændelse, som opstår, når fugt bliver fanget i øregangen – er disse forebyggende råd også være værd at følge. De kan være med til at mindske risikoen for irritation og holde dine ører sunde.
Hvis du dykker flere gange om dagen, er det en god idé at gøre det til en fast rutine – ligesom du skyller din maske eller dine regulatorer – så dine ører får en lille pause og bliver renset mellem hvert dyk. Det tager kun et øjeblik, men kan gøre en stor forskel i det lange løb.
Skyl og tør ørerne efter hvert dyk
En af de nemmeste og mest effektive måder at forebygge øreinfektioner på er at skylle og tørre ørerne grundigt efter hvert dyk. Når du er færdig med at dykke, kan der sidde rester af havvand, snavs, sand eller bakterier tilbage i øregangen, især hvis du har været i varmt vand, hvor bakterier trives ekstra godt.
Brug rent, ferskt vand til at skylle ørerne – fx fra en drikkedunk eller bruser og lad det løbe forsigtigt gennem øregangen. Undgå at bruge vatpinde, da de kan skubbe snavs længere ind og irritere øregangen. I stedet kan du vippe hovedet til siden og lade vandet løbe ud, og derefter duppe ydersiden af øret forsigtigt med et rent håndklæde eller en serviet.
Hvis du dykker flere gange om dagen, er det en god idé at gøre det til en fast rutine, ligesom du skyller din maske eller dine regulatorer, så dine ører får en lille pause og bliver renset mellem hvert dyk. Det tager kun et øjeblik, men kan gøre en stor forskel i det lange løb.
Start dagen med Earpro
EarPro er en medicinsk mineral olie du sprayer ind i øret, hvorefter olien forsegler og beskytter den ydre øregang for vand. EarPro består derudover af et naturligt antimikrobielt middel i form af oregano olie, der er med til at bekæmpe bakterier og svampe i ørene og mindsker dermed risikoen for infektioner i ørene.
Derfor kan du starte dagen med et pift earpro i øret, eller lige før dykning, svømning eller snorkling, det vandafvisende lag gør den ideel til både dykkerferier og hverdagens vandaktiviteter.
En stor fordel ved EarPro er, at den ikke påvirker din evne til at trykudligne. Du kan derfor roligt bruge den før et dyk, uden at skulle bekymre dig om, hvorvidt det forstyrrer trykbalancen i mellemøret.
EarPro virker i op til to timer ad gangen, og da laget opløses af sig selv, kan du nemt påføre det igen mellem dyk eller svømmeture. Det er hurtigt, enkelt og uden bivirkninger – og det fungerer både til børn og voksne. Uanset om du døjer med følsomme ører, eller blot gerne vil tage dine forholdsregler, er EarPro et nemt og effektivt supplement til din dykker- eller badepakke.
Skyl og tør ørerne efter hvert dyk
Derefter er en af de nemmeste og mest effektive måder at forebygge øreinfektioner på er at skylle og tørre ørerne grundigt efter hvert dyk. Når du er færdig med at dykke, kan der sidde rester af havvand, snavs, sand eller bakterier tilbage i øregangen – især hvis du har dykket i varmt vand, hvor bakterier trives ekstra godt.
Brug rent, ferskt vand til at skylle ørerne – fx fra en drikkedunk eller bruser – og lad det løbe forsigtigt gennem øregangen. Undgå at bruge vatpinde, da de kan skubbe snavs længere ind og irritere øregangen. I stedet kan du vippe hovedet til siden og lade vandet løbe ud, og derefter duppe ydersiden af øret forsigtigt med et rent håndklæde eller en serviet.
Slut dagen med Otinova
En klassisk metode til at forebygge infektioner i øret – særligt swimmer’s ear – er at skylle øregangen med en mild blanding af eddike og vand efter dykning. Eddike har en naturligt lav pH-værdi, som gør miljøet i øregangen mindre attraktivt for bakterier og svampe, mens vandet fortynder blandingen og gør den skånsom.
Du kan også gå den lette vej, og købe en Otinova spray, der er forblandet så du er sikker på at blandingsforholdene er de rigtige og den er steril. Der er ca. 150 doser i en Otinova. Indholdet er en opløsning af aluminiumacetat, eddikesyre og vand. pH 3-4. Otinova virker lokalt og har en bakterie- og svampedræbende effekt. Otinova virker desuden udtørrende og kløestillende, og den dæmper hævelse.
Det perfekte sæt til dine øre
Et sæt med en Earpro og en Otinva er det perfekte makkerpar, som kan redde en dykkerferie. Den ene tørrer øret ud og den anden er med til at smøre og blødgøre. Sammen kan de løse de udfordringer mange får på dykkerferier med fugtige ører, med bakterier i et klima med høj varme og høj luftfugtighed.
Selv om du selv kan forbygge meget, skal du dog være forsigtig, hvis du har smerter i øret, mistanke om hul på trommehinden eller tidligere har haft problemer med øreoperationer. I de tilfælde bør du altid konsultere en læge eller dykkerlæge først.
Otinova ørespray kan købes hos Kingfish eller på Apotektet
Brug en hætte
En dykkerhætte kan også være en effektiv måde at beskytte ørerne mod konstant vandkontakt, især hvis du dykker flere gange om dagen. Hætten dækker ørene og reducerer den mængde vand, der trænger ind i øregangen, hvilket mindsker risikoen for irritation og infektion. Det behøver ikke være en tyk vinterhætte – en tynd 1-2 mm variant er ofte rigeligt i varme farvande og kan være en enkel løsning til at holde dine ører i ro.
Ørepropper til dykning
Selvom mange dykkere har hørt, at man ikke må dykke med ørepropper, er det faktisk ikke helt korrekt. Det handler om at bruge de rigtige ørepropper – dem, der er designet specifikt til dykning og tillader trykudligning. De rette ørepropper forsegler ørets ydre område, men ikke det indre område i øret, som er det der skal trykudlignes, når du dykker. Du kan derfor med ro i maven påføre dig et sæt ørepropper og undgå irriterede ører efter dit dyk.
Surf Ears 4.0 er et populært valg blandt både fridykkere og scubadykkere, der ønsker at beskytte deres ører uden at miste lydopfattelsen. De er designet til at holde vand ude, men tillader lyd at trænge igennem, så du stadig kan høre din makker, bådføreren eller dit eget udstyr.
Du kan uden problemer trykudligne med Surf Ears 4.0, og sættet leveres med forskellige størrelser af vinger og øredele, så du kan få en individuel pasform. Der medfølger også en line, så du ikke mister dem mellem dykkene. Mange vælger at føre linen gennem et neopren-cover ved maskestroppen, så de altid er let tilgængelige.
Surfears er en god løsninger til dig, der ved at holde ørene tørre vil forebygge øreproblemer, uden at skulle bekymre dig om, om ørepropperne påvirker din sikkerhed eller komfort under vandet.
Hvis skaden alligevel sker:
Lindring og behandling
På trods af den forebyggende behandling, kan du stadig være uheldig og få øregangs betændelse eller lignende, husk her, uanset hvor ærgeligt det kan være, at du altid kan tage en pause fra vandaktiviteterne og give dine ører lidt ro – nogle gange er det den bedste kur.

Obs. Hvis du har gentagne problemer med trykudligning eller infektioner, eller hvis du oplever stærke smerter, tydelige tegn på infektion, nedsat hørelse eller tinnitus (f.eks. en hylen for ørerne), bør du altid kontakte en læge eller dykkerlæge. Det er vigtigt at tage øreproblemer alvorligt, så du kan komme hurtigt og sikkert tilbage i vandet.
Bonus: Trykudligningsmetoder
Når det kommer til trykudligning, er der ikke én metode, der virker for alle. Derfor kan det være en fordel at kende til flere teknikker, så du kan finde den, der passer bedst til netop din anatomi og dykkerstil. Nogle teknikker kræver lidt øvelse, men med tålmodighed og træning – gerne i en svømmehal eller pool – kan du hurtigt lære at mestre dem.
Her er en oversigt over de mest almindelige metoder:
Valsalva-manøvren – den klassiske
Den mest kendte metode er Valsalva, hvor du klemmer næsen sammen og blæser forsigtigt luft mod den lukkede næse. Det skaber et lufttryk, der presser luften gennem det Eustakiske rør og udligner trykket i mellemøret.
Selvom teknikken virker for mange, har den sine begrænsninger. Den aktiverer ikke musklerne omkring det Eustakiske rør, så hvis røret allerede er lukket pga. tryk eller hævelse, kan det være svært at få luft igennem. Valsalva skal desuden aldrig udføres under opstigning – det kan skabe overtryk i øret og potentielt give skader.
Toynbee – synk og udlign
Toynbee-manøvren minder om Valsalva, men i stedet for at blæse, synker du, mens du holder næsen lukket. Når du synker, trækkes den bagerste del af tungen ned, og det åbner op for det Eustakiske rør. For nogle fungerer det fint blot at synke uden at holde for næsen. Det er en skånsom metode, der ofte føles mere naturlig og mindre kraftfuld end Valsalva.
Lowry – dobbelt op
Lowry-manøvren kombinerer de to ovenstående: Du holder næsen lukket, synker og blæser let samtidig. Det kræver lidt koordination at gøre begge dele på én gang, men det kan være en meget effektiv måde at åbne rørene på, især hvis du har lidt svært ved trykudligning med de mere simple teknikker.
Frenzel – præcision og kontrol
Frenzel-manøvren er lidt mere avanceret, men meget effektiv – især blandt fridykkere. I stedet for at bruge luft fra lungerne, bruger du tungen som et lille stempel til at presse luft op i ørene. Det gør den ideel til situationer, hvor du vil spare på luften.
Teknikken indebærer, at du lukker strubehovedet og laver en "k" eller "guh"-lyd, mens du holder for næsen. Når det gøres korrekt, presser den bagerste del af tungen luft op mod det Eustakiske rør. Du kan øve dig foran et spejl – hvis dit adamsæble løfter sig, er du på rette vej.
Edmonds – med kæben i spil
Edmonds-manøvren kombinerer en af de ovenstående teknikker – typisk Valsalva eller Frenzel – med at skubbe kæben fremad. Det hjælper med at åbne det Eustakiske rør yderligere og kan være en god metode, hvis du har svært ved at udligne med tryk alene.
Supplerende teknikker og gode vaner
Uanset hvilken metode du bruger, kan du forbedre effektiviteten med nogle simple hjælpemidler: Synk ofte, bevæg kæben fra side til side, læn hovedet skiftevis mod hver skulder, eller skær tænder. Disse bevægelser hjælper med at åbne og strække dine Eustakiske rør.
Husk også at stige ned med hovedet opad, ikke først. Når hovedet er nederst, øges trykket hurtigere i mellemøret, og det bliver sværere at udligne i tide.
Skrevet af Sara Oddershede




Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi glæder os til at holde dig opdateret på rejser, kurser, tilbud, kampagner, nyheder og events. Lad os holde kontakten!
Bliv medlem af Kingklub
Bliv medlem af Kingklub og få 30% rabat på udstyrsleje, Drive & Dive dykkerture og gratis luft (op til 2 flasker dagligt). Medlemskabet koster kun 699 kr. for 12 måneder.